Kokillestøbning

Kokillestøbning er metalstøbning af aluminiumslegeringer i permanente stålforme

Lav produktionstid og sikkerhed for ensartede emner

Anvendelse af kokillestøbning til aluminiumsstøbning har den fordel, at der ikke til hver støbning skal produceres forme, og sikrer ensartede emner ved hver støbning, som ved eks. cronitstøbning. Det betyder ligeledes for kunden, at produktionstiden kan reduceres, og er specielt fordelagtigt ved støbning af store emner og større mængder.​

Støbeprocessen

Selve kokilleværktøjet er fremstillet af stål på værktøjsmaskiner. Det gør, at der ved støbning sker en hurtig afkøling, hvilket er med til at forbedre legeringens mekaniske egenskaber. De permanente kokillestålforme er med til at sikre ensartede emner ved hver støbning, hvilket bl.a. gør dem yderst velegnede til CNC-bearbejdning.

Indvendige faconer formes ved hjælp af enten ståldorne eller sandkerner. Metoden er yderst velegnet til mellem- eller store serieproduktioner. ​

Se mere om legeringers mekaniske egenskaber her: Legeringsoversigt. Se eksempler på kokillestøbte emner under produkter

Formning

Emne med sandkerne skal støbes. Sandkernen danner hulrummet i emnet. Kernen placeres i kokilleværktøjet. Fixeret med kerneanviser. Kokillen er af stål og kernen placeres derfor ens hver gang i anviseren.

Støbning

Værktøjet lukkes, og det smeltede aluminium udstøbes via indløbssystemet.

Når metallet er størknet tilstrækkeligt, åbnes værktøjet, og det støbte emne tages ud. Herunder: Kompliceret kokille, med 4 parter og 3 dorntræk.

Afskæring

Efter støbning afskæres indløbssystemet i programmeret afskærerobot. Emnet fixeres i specielt fixtur eller evt. centrerpatron. Afskærerobotten kan afskære i alle vinkler fra horisontalt til vertikalt.

Med en programmeret opspænding og afskæring sikres ensartede emner der senere uproblematisk kan opspændes i CNC-bearbejdningscentre.

Hærdning

Visse Aluminiumlegeringer kan varmebehandles. På vores anlæg foretages T6-varmebehandlinger.

Denne består af:

​1. Opløsningsudglødning ved ca. 525 grader i 4-6 timer.
2. Bratafkøling i vand.
3. Modningsopvarmning ved ca. 170 grader i ca. 5 timer​​

Behandlingen kan differentieres efter godsets vægt.

Ved varmebehandlingen øges styrketal og hårdhed med 40-60%​

Legeringer der kan varmebehandles er følgende:

​- AC-Al Si7 Mg
– AC-Al Si10 Mg
– AC-Al Si9 Mg
– AC-Al Si12 Cu Ni Mg​

Se mere om aluminium under legeringer.

På vores kokillestøberi beliggende på Phønixvej 12 i Hedensted mellem Vejle og Horsens, har vi personale med speciale i aluminiumsstøbning. Vi leverer i dag til hele Danmark og Europa.

Ofte stillede spørgsmål

Find dit svar hurtigt blandt vores ofte stillede spørgsmål lige her.

Hos UG Metal fremstiller vi metalstøbegods af høj kvalitet herunder i:
– Aluminium
– Rødgods
– Tinbronze
– Aluminiumbronze
– Messing

Vi arbejder med følgende støbemetoder:
– Cronitstøbning
– Sandstøbning
– Kokillestøbning

Ja, det har vi! Hos UG Metal er vi DS/EN ISO 9001:2015 og DS/EN ISO 14001:2015 Certificeret. Hvis du kunne tænke dig, at læse mere om vores certificeringer så kan du gå ind på vores kvalitets- og miljøpolitik.

UG Metal har mere end 40 års erfaring og har igennem alle årene været familieejet og er nu drevet af 3. generation. Det gør naturligvis, at der er opbygget en enorm know how indenfor metalstøberi, herunder specielt indenfor kokillestøbning, sandstøbning og cronitstøbning.

Vores firmaoplysninger hos UG Metal er: 
Th. Udengaards Metalstøberi A/S
Blæsebjergvej 44
8722 Hedensted
CVR: 51686519

Du kan nemt komme i kontakt med UG Metal, hvis du har brug for hjælp, eller har spørgsmål til vores løsninger og produkter. Send os en e-mail på ug@ugmetal.dk eller ring på +45 75 89 16 22.